Ydelsesrefusion inviterer til kommuneworkshops og infomøde

I forlængelse af Folketingets vedtagelse af reformen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, inviteres kommunerne til informationsmøde om den kommende fælleskommunale løsning, der skal it-understøtte reformen.

Folketinget vedtog i august 2015 en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, som KOMBIT skal it-understøtte. Det sker gennem den kommende fælleskommunale løsning Ydelsesrefusion. Alle kommuner inviteres derfor til et informationsmøde om mulighederne i Ydelsesrefusion og hvad løsningen betyder for din kommune.

Ydelsesrefusion skal samle informationer om de offentlige forsørgelsesydelser, automatisk hjemtage kommunens refusioner fra staten og afregne kommunens medfinansiering.

KOMBIT forventer at implementere Ydelsesrefusion primo 2018. I den mellemliggende periode vil der blive etableret en midlertidig løsning i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Informationsmøde og workshops

Alle kommuner inviteres til et kombineret informationsmøde med efterfølgende workshops, hvor deltagerne får mulighed for at bidrage til kvalitetssikring af kravene til data og datagrundlag, beregninger og regler samt output til kommunerne.

På mødet vil KOMBIT, STAR og KL gennemgå projektets udvikling over de seneste måneder og præsentere både den midlertidige løsning, der skal i luften i 2016 og Ydelsesrefusion, der er på vej i udbud.

Tider og steder

Mødet afholdes to steder i landet:

  • Vest: den 7. oktober 2015 kl. 10–15 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2 i Aarhus.
  • Øst: den 8. oktober 2015 kl. 10–15 på Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15 i København.

Program for møderne

10.00-10.10 Velkomst v/ projektleder Tom Bøgeskov, KOMBIT
10.10- 10.30 Status på 2016-løsningen v/ specialkonsulent Søren Sejr, STAR
10.30- 10.50 Status på Ydelsesrefusion, herunder udbud v/ projektleder Tom Bøgeskov, KOMBIT
10.50- 11.15 Håndtering af udbetaling af Løntilskud, Jobrotation, Voksenlærling v/ chefkonsulent Ulrik Petersen, KL
11.15- 11.35 Aftaler med kommunernes it-leverandører af økonomisystemer og lønsystemer v/ it-arkitekt Erling Hansen, KOMBIT
11.35- 12.20  Frokost
12.20- 12.30 Introduktion til workshops
12.30- 14.45 Workshops til kvalitetssikring af krav:
  • Kontrol af indlæste data til YR beregning
  • Kontrol af regler i form af beslutningsmodeller
  • Kontrol af loggede (meta)data – understøttelse af de beregnede data
14.45- 15.00 Opsamling og videre forløb

Tilmelding

Hver kommune har mulighed for at tilmelde én person til informationsmødet. Tilmelding skal ske senest d. 2. oktober 2015 via disse links:

Alle tilmeldte modtager efterfølgende en bekræftelse.

For yderligere information kan du kontakte projektleder Tom Bøgeskov på 2065 3125 eller TOB@kombit.dk.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Forretningsudvikler
3268 0408